Nyheder
MAC-COMPUTERE TIL ALLE ELEVER
23.09.11
Alle elever på Nord-Samsø Efterskole får udleveret en MacBook ved skolestart
Læs nyheden
GRATIS MED FÆRGEN
16.08.10
Nu får alle elever et færgekort
Læs nyheden
Fodboldkamp!
15.05.12
Hadets kamp, Derby della Samso eller bare en fodboldkamp.....?
Læs nyheden
Seneste album
Fodboldkamp
Medie i København
Kunst og TV
Medieholdet har i dag udfordret flere forskellige medier - foto, film og tv.
Første stop på dagens program, var en tur på det Kongelige Biblioteks foto museum, her så vi udstillingen "touching dreams". Der var mange gode billeder, der lagde op til en snak om billeder, metoder, ideer og hvad der definerer et godt billede. Det skal retfærdigvis siges, at der var elementer i udstillingen, der var lidt for kunstneriske til vores smag eller forstand, men alt i alt var det en god oplevelse.
Herefter gik turen til Kunsthal Charlottenborg, hvor vi oplevede en udstilling af Clemens von Wedemeyer - en udstilling der omhandlede tilblivelsen af film ved brug af statister. Det var en smule akademisk, men var alligevel et god oplæg til endnu en snak om kunst og praktisk produktion - forskelle og ligheder.
Herefter var det tid til lidt friere tøjler, så vi splittede os op for at se på København, dog med den lille opgave at iagttage og fotografere forskelligheder - billederne kan ses i albummet af sammen navn.
Dagens sidste stop var DR byen, hvor vi fik en rundvisning. Vi så forskellige studier og var f.eks. også inde og se en del af kulissen til dramaserien ‘Borgen’. Vi fik også lov til at være publikum i Deadline 17.00, hvor vi blandt andet oplevede et live interview af Naser Khader. Efter udsendelsen fik vi mulighed for at tale med både studieværten og dagens vejrmand. Det var en stor oplevelse for os.
Trætte i ben og hoveder, landede vi på vandrehjemmet til mad og en hyggelig aften.
