Nyheder
MAC-COMPUTERE TIL ALLE ELEVER
23.09.11
Alle elever på Nord-Samsø Efterskole får udleveret en MacBook ved skolestart
Læs nyheden
GRATIS MED FÆRGEN
16.08.10
Nu får alle elever et færgekort
Læs nyheden
Fodboldkamp!
15.05.12
Hadets kamp, Derby della Samso eller bare en fodboldkamp.....?
Læs nyheden
Seneste album
Fodboldkamp
Billedkunstholdet i Kbh.
Tirsdag
Billedkunstholdetpå liniefagstur til København.
Vi startede tidligt tirsdag morgen(6.45) med at tage bussen til sjællandsfærgen. På rejsen fulgtes vi med medieholdet. Den medbragte morgenmad blev indtaget på færgen og de trætte elever brugte resten af sejltiden til et lille hvil. Rejsen fortsatte med toget og vi var i København ved middagstid. Her skiltes vi, og vi fortsatte til Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor vi skulle mødes med Sisse, en tidligere NSE-elev. Hun er studerende på akademiet på tredje år. Sisse modtog os ved bussen og hun havde taget sin ven Mathias med. Inde på akademiet startede vi i Sisses atelier. Hun fortalte om uddannelsen og om de billeder hun havde hængende, hvoraf det ene var et af de billeder, hun brugte da hun søgte ind på akademiet. Det var meget spændende, interessant og inspirende. Bagefter viste og fortalte Mathias os om de collager han havde brugt til optagelsesprøven. De var meget fine og detaljerede, bestod af billeder fra ugeblade, fra computeren og fotos, han selv havde taget, skåret, klippet ud og sat sammen på en næsten surrealistisk måde. Bagefter så vi de andre lokaler på akademiet og var bla. inde på atelierer tilhørende andre kunststuderende. Det var fantastisk at se hvad der blev produceret i værkstederne og hvor forskelligt arbejderne var fra værksted til værksted. Det var en fin og god rundvisning på akademiet.
Så gik busturen ud til vandrerhjemmet. Turen blev dog forlænget en del, idet der var sprunget et vandrør på ruten. Bussen måtte køre en omvej, hvilket var svært for buschaufføren, der ikke kendte området hun kørte i. Trætte og sultne nåede vi endelig frem og en dejlig varm aftensmad ventede os. Nu er vi mætte, både af god mad og af dagens gode og inspirerende oplevelser.
Lone
