I dag er min numse blevet meget gode venner med sneen. Og jeg fandt også ud af at det er smadder hyggeligt i offpisten, udover det har jeg fundet ud af, at det er smadder svært at løbe i ”de-dersens” skistøvler. Man ligner lidt en blanding af en cowboy og en gangster (underlig blanding, i know?!?!) jeg har ikke set en elg endnu.

Dagen startede med… jeg vågnede tidligt, fordi jeg skulle ha’ lusecreme ud af håret …. (Ida råber: Ikke så langt tilbage!!!!) (og så tænker man lige, nånånå)

(om igen)

Midt på dagen startede med at vi tog busserne ud til annaphil (alpin). Så ventede vi, fordi vi skulle have vores udstyr. Hjælme fik vi først, og så strammede Ida min hjelm til, så den ikke ville falde af, når jeg jo engang skulle falde med hovedet i sneen (tak, så har man jo også meget lyst altså..) vi fik også ski og skistøvler (avav, puhaa siger Theresa, men hun var ikke engang med, så hva’ f***** ved hun, tsk)

Endelig kom tiden hvor vi faktisk skulle lidt ned af bakke. Puhaaa siger jeg bare. Det var nok ikke det smukkeste jeg havde gjort i mit smukke liv. Hm, jeg overlevede af den første tur. Der havde vi bare gået lidt op af bakken (hvilket var smadder svært) (og ja Troels, man skal sige smadder) så skulle vi jo op af den der s**** f******* l**** STÅ OP lift. Man skulle putte en tallerken mellem benene og så bare op af bakke. Men hvem var det der fortalte mig at man ikke måtte ligge vægt på liften, LIGE PRÆCIS INGEN!! Så jeg valgte (som det dovne menneske jeg er) at sætte mig ned, og 1 2 3 så ligger Camilla på jorden og triller rundt med lange tunge ski på fødderne og skistave i hænderne OG flyvende tallerkner over sig (HOVSA!!) meeeen, jeg klarede den (med hjælp fra 2 ski mænd). Og jeg kom op af bakken.

Og neeeeeeeeed.. (halvt om halvt) Ida (som jo ikke havde problemer, for hun er skilærer (red.)), Liv, Nikke og jeg havde lidt problemer, så vi tog den stille og roligt ned af, mens de andre bare susede forbi os (så følte man sig nok lidt som en taber..) men okay, vi lærte det da alle til sidst (HALLELUHJA!)

Efter et par gange på børnebakken gik jeg over for at få noget mad, og så ser jeg en snescooter komme fræsende, først tænker jeg seeeeeeeejt, men så ser jeg det er Niller (Pernille B. Lundgreen) der sidder bagpå den. Så jeg (med de der l**** måne støvler) løb efter den scooter, (hahahahaha, jeg var da bange for der var sket Niller noget, men hold da søren jeg ville godt ha set mig selv løbe der ned af bakkerne i de støvler, hahahaha)

Niller lå i dybe smerter da jeg endelig havde bakset mig vejen ned til skadestuen. Jeg gik med ind og holdte hende i hånden, hun var faldet på den røde bakke (props til at hun var på den røde), men hun havde slået det knæ, som hun i forvejen havde problemer med. Men heldigvis gik det bedre efter vi havde siddet lidt og endelig fået noget og spise (som jeg jo oprindeligt var gået over til skistuen for). Det skal lige siges at Niller har det meget fint nu. Og regner stærkt med at komme med på annapihl i morgen igen.

Vi havde jo også et fødselsdagsbarn i dag (Mia), hun havde placeret inde i skistuen og kom kun ud når hun ville tage billede af os andre der faldt rundt i den hvide sne.

Jeg fik lige taget nogle sidste ture på børnebakken inden det så endelig var tid til at få afleveret ski (og skistøvler!) (eller skistøvlerne slap man ikke helt for, de har fulgt efter os hjem L )

Min numse savner allerede sneen, så glæder mig meget til at komme tilbage i morgen.

(made by: Camilla Staugaard)

Se billeder fra turen til Nesbyen og dagens langrendstur i billedgalleriet