Nyheder
MAC-COMPUTERE TIL ALLE ELEVER
23.09.11
Alle elever på Nord-Samsø Efterskole får udleveret en MacBook ved skolestart
Læs nyheden
GRATIS MED FÆRGEN
16.08.10
Nu får alle elever et færgekort
Læs nyheden
Fodboldkamp!
15.05.12
Hadets kamp, Derby della Samso eller bare en fodboldkamp.....?
Læs nyheden
Seneste album
Fodboldkamp
At gå på efterskole
Praktiske opgaver
Det kræver noget af dig at gå på efterskole, og det er ikke ligesom at bo hjemme. På vores efterskole skal du deltage i det praktiske arbejde, og sammen med dine værelseskammerater, skal I holde jeres værelse rent og ryddeligt. Du er også med til at gøre rent på fællesområderne, det vil sige gange, undervisningslokaler, fællesrum og badeværelser. Så har alle elever turnus i køkkenet, hvor du i løbet af nogle uger blandt andet skal lave mad, vaske op og holde køkkenet rent. Vi bruger i vidt omfang økologiske råvarer, spiser årstidens grøntsager og handler gerne lokalt.
Elevtelefoner
Vi har to elevtelefoner De er kun beregnet til opringning udefra, f.eks. fra forældre. Mobiltelefon må man gerne medbringe, og selvfølgelig bruge med omtanke. Hvis man ikke har en mobiltelefon kan man efter aftale med en lærer låne telefonen på lærerværelset.
Vaskeriet
Har altid åbent. Du skal bare skrive dig på til en vasketid og huske at få købt en polet til 10 kr. Elevbanken har åbent tre gange om ugen. Du kan altid indsætte kontanter, og hjemmefra kan der indsættes penge direkte i banken. I elevbanken kan du også købe frimærker og telekort. Se oplysninger om elevbanken.
Computer på skolen
Når du starter på Nord-Samsø Efterskole, får du udleveret en splinterny MacBook, som bliver din skolecomputer hele skoleåret. Mac'en bliver dit digitale penalhus og skoletaske hele året, men du må selvfølgelig også gerne bruge den til dine private ting; musik, billeder mm. Hvis du fuldfører skoleåret er der mulighed for at købe computeren til cirka halv pris. Der er trådløs netadgang overalt på skolen. Du får din egen personlige kode, så du kan komme på skolens interne net og på Internettet. Vi har en fiberforbindelse på 50Mbps, så du kan søge oplysninger eller sende og modtage e-mails og opgaver, uden at det koster dig noget.
Cykel og transport
Du skal medbringe en cykel, der kan klare grusveje. Knallert må ikke medbringes.
Kontaktgrupper
Du vil komme i en kontaktgruppe på syv-otte elever og en lærer. I vil jævnligt mødes. Kontakten mellem skolen og dine forældre vil for det meste foregå gennem din kontaktlærer.
Rygning
Er kun tilladt ét sted udenfor. Læs mere om vores rygepolitik
